Forside Formand Børneturbo Madlavning Dance 4 fun Dr. fodbold Pi. Fodbold
Springhold Ungeband Aerobic Amat. Teater Poporkester Set og sket Husk

 

Ord fra formanden

I skrivende stund er vores medlemstal på ca. 130, og det tyder på, at vi har satset på de rigtige aktiviteter for vores målgruppe.

Børnene og familien er vigtige elementer for os og vi har til arrangementerne Halloween-cafe-eftermiddag, julefest og Sankt Hans 2010  i og omkring Kirkevang satset på aktiviteter for børn, og disse er blevet godt modtaget og besøgt. Dejligt at se og opleve børnene – også udenfor hallen…

Vore unge instruktører har taget godt imod tilbud om videreuddannelse for derigennem at give nye udfordringer til vores aktive.

Og fodbold er også blevet et tilløbsstykke med en stor aldersspredning og stor kampgejst.

Og i år kan vi tilbyde hele 4 nye aktiviteter : pigefodbold, amatørteater, ungeband og madlavning. Vi vil arbejde på at teaterstykker kan opføres i vores nyanlagte have ved Kirkevang og glæder os til at tage scenen i brug, måske også med musikalsk islæt.

Til foråret fejrer vi vor 10. gymnastikopvisning, så dette lille jubilæum kan vi sagtens være stolte af. I er nemlig med til at gøre hele forskellen J

Igen skal der lyde en stor TAK til alle instruktører, forældre og bedsteforældre, der har hjulpet os og ungerne rigtig godt på vej i børne- og ungdomsarbejdet i Ladelund. Og husk …Er der nogle af Jer, der har lyst til at bidrage med en aktivitet er du/I mere end velkommen til at henvende dig til bestyrelsen.

NB.
Alle arrangementer udover de ugentlige faste tilbud vil forud blive annonceret i vores nye forenings-nyt-tavle foran Kirkevang (se billede) og i Ungdomsskolens hal.

Med venlig hilsen og på bestyrelsens vegne Ulf Meyer.